Bekey - elektronisk låsesystem

BEKEY HomeCare er et elektronisk nøglesystem til opgange og private døre

    Med BEKEY installeret kan Hjemmeplejen åbne døren via en app. på en mobilenhed, og undgår derved håndtering af fysiske nøgler, der kan mistes.

    En unik kode og identifikation mellem nøgle og låseenhed bevirker, at det kun er personer med en gyldig nøgle, som kan åbne døren. BEKEYs enheder (nøglebokse opsat tæt på borgernes hjem/hoveddør) har indbygget Bluetooth, som kommunikerer med Bluetooth i brugerens mobiltelefon via BEKEY appen.

    Målgruppen er borgere, som er visiteret til nødkald, og medarbejdere der, i den forbindelse, har adgang til borgerens hjem. Med det elektroniske nøglesystem slipper medarbejderne for at holde styr på fysiske nøgler og der registreres kommen og gåen i borgers hjem.

    Løsningen har desuden lettet arbejdsgangen med inddrivelse af udlånte nøgler i forbindelse med bl.a. arbejdsophør. Bekey er implementeret i etaper i hele Hjemmeplejen og Sygeplejen i 2015.

    Sidst opdateret 08.11.2018

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa tlf: 7376 7289 akpa@aabenraa.dk