Skærmbesøg i Hjemmeplejen

Kontakt via skærm. Hjemmeplejen på skærmen tilbyder dig, der modtager hjemmehjælp, besøg via skærm. Et videobesøg skal give dig større tryghed og hjælp til at skabe det liv, der er bedst for dig. Besøgene kan give dig større fleksibilitet og frihed i dit liv og dine aktiviteter i hverdagen.

    Nærvær, tryghed og frihed
    Du vil få større frihed i hverdagen med samtaler over en skærm, fordi medarbejderen fra kommunen ringer på et aftalt tidspunkt, og du ikke behøver at vente på besøg. Tidspunktet aftales mellem dig og Hjemmeplejen, men kan altid ændres ved behov. Aabenraa kommune bruger videosamtaler til samtale mellem dig og Hjemmeplejen.
    Videosamtalen foregår på en tablet, hvor du og personalet kan se hinanden, mens I taler sammen

    Sådan funger det:
    På et aftalt tidspunkt mellem dig og Hjemmeplejen, bliver du ringet op på tabletten. Samtalerne aftales sammen. Du skal blot trykke på et felt på skærmen for at komme i gang med samtalen. Derefter har I samtalen, som på vanlig vis omkring det, der er aftalt.

    Videosamtalen kan for eksempel handle om:

    • At spørge dig om du har spist eller drukket og evt. se eller guide dig til at gøre dette
    • At se dig tage din medicin på skærmen
    • Råd og vejledning omkring din medicin
    • Tryghedsopkald
    • Og meget mere

    Der har i ét hjemmeplejedistrikt været gennemført en afprøvning / Proof of Conceot af besøg via skærm.

    Projektets formål har været at afprøve ”Virtuel Hjemmepleje” i form af skærmbesøg i hjemmeplejen. Projektet har undersøgt i hvilken grad skærmbesøg kan indgå som en integreret del af opgaveløsningen i hjemmeplejen, og hvordan metoden kan bidrage til øget kvalitet i ”besøget” og en øget rehabilitering af borgeren. Derudover om online levering af serviceydelser kan øge produktiviteten. Afprøvningen er gennemført i et samarbejde med Life-Partners A/S.

    Projektet viser, at der dels er et økonomisk potentiale, at skærmbesøg indeholder et potentiale for, at borgerne bliver mere selvhjulpne og at metoden har et rehabiliterende fokus. Medarbejderne oplever øget kvalitet i opgaveløsningen via fokuserede og afgrænsede samtaler samt bedre og nemmere arbejdsgange med større flexibilitet i planlægningen af opgaver. Aabenraa kommune forventer at udrulle skærmbesøg i hele Hjemmeplejen og i Sygeplejen og tænker det også ind i andre områder inden for Social- og Sundhed.

    Her kan du læse lidt om en borger der har været med til at teste skærmbesøg

    Sidst opdateret 04.10.2018

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa tlf: 7376 7289 akpa@aabenraa.dk