Aktivitet 1: Se, oplev og prøv velfærdsteknologi (demens)
Se, prøv og oplev velfærdsteknologi til mennesker med demens og deres pårørende.
Få inspiration til nye løsninger i din eller din pårørendes hverdag.
Vi starter med et oplæg om velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler, der kan gøre hverdagen med demens lettere. Herefter byder vi på kaffe og kage, inden vi går på rundvisning i Prøverummet, hvor du kan se, afprøve og få demonstreret forskellige løsninger i praksis.
Prøverummet er et sted, hvor du kan se og opleve, hvordan teknologi og hjælpemidler kan bruges i hverdagen til at leve et godt og selvstændigt liv.
Udstillingen består af syv kategorier: Ro & Tryghed, Velvære & Hygiejne, Madlavning & Måltider, Oplevelser & Erindringer, Overblik & Påmindelser, Kommunikation over afstande samt Syn & Hørelse.
Nogle af produkterne kan du søge bevilling eller tilskud til gennem kommunen, mens andre produkter skal købes for egen regning.
Program:
• Oplæg om velfærdsteknologi og hjælpemidler til mennesker med demens.
• Kaffe, te og kage.
• Rundvisning i Prøverummet med mulighed for at se, røre og afprøve forskellige løsninger, der kan støtte hukommelse, skabe ro og tryghed samt understøtte selvstændighed i hverdagen.
Mulighed for fælles bustransport:
Der er mulighed for fælles bustransport til Sønderborg.
Aktivitet 1: Se, oplev og prøv velfærdsteknologi (demens)
- 19. okt. 2026
- 14:00 -16:00
- Prøverummet, Sønderborg